credit cards da

Handelsbetingelser

credit cards da

HANDELSBETINGELSER
Ejerforhold:
Navn: Kims-kaffe
Branchekode:463700 Engroshandel med kaffe, te, kakao og krydderier
Bibrancher
479120 Detailhandel via Internettet med digitale produkter
620100 Computerprogrammering
Enkeltmandsvirksomhed ejet af Kim Malmberg Hansen
CVR.nr.: 26870356

Adresse

Kims Kaffe
Bjergmarken 49,1,tv
4300 Holbæk
Tlf: 61391677
mail@kims-kaffe.dk

CVR: 26870356

Lovgivning omkring alkohol
Kims Kaffe overholder den danske lovgivning omkring salg af alkohol. Hvis køber er under 16 år, må han/hun derfor ikke købe alkoholiske varer. Hvis køber er mellem 16 og 18 år, må han/hun kun købe alkoholiske varer op til 16,5%.

Betaling

Vi tilbyder betaling med Visa/Dankort, Visa, Visa Electron, Mastercard og Mobilepay. Vi tager ikke kortgebyrer.

Alle beløb er angivet inkl. moms i danske kroner. Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.

Ved bankoverførsel, check el. lign. er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.

MobilePay
Du skal logge ind på MobilePay på din telefon, og tilmelde dig betaling i butikker ved hjælp af dit nemID. Dette skal kun gøres en gang!

3D Secure
Vi anvender 3D Secure i betalingsforløbet, for at beskytte dig og dit betalingskort mod svindel. Du kan læse mere om 3D Secure her.

Levering

Levering sker efter aftale med kunden ved webshop ordrer. Kunden vælger selv den ønskede leveringsform med GLS - til pakkeshop eller en given adresse. Fragtprisen ligger på 49-79 DKK afhængigt af den ønskede leveringsform. Ved køb over 699 DKK leveres der fragtfrit til GLS pakkeshop eller en erhvervsadresse.
Bemærk: Profitec Pro 700, Profitec Pro 800, Izzo Alex Leva samt grill (inkl. emballage) med vægt over 30kg kan ikke leveres med GLS, og er derfor ikke omfattet af fri fragt, da der skal en specialhåndtering til. Fragten vil automatisk blive lagt til ved bestilling.

I tilfælde af at den valgte pakkeshop er fyldt op, vil GLS levere pakken til en anden pakkeshop i nærheden, og du vil få besked om dette direkte fra GLS.

Skulle der mod forventning være fejl eller mangler i en ordre tilsendt fra os, bedes du kontakte os snarest muligt efter du har modtaget ordren.

Får du leveret på din arbejdsplads er du sikker på budet ikke går forgæves. Bestiller du til levering på din private adresse og du ikke er hjemme, når buddet kommer, kan du afhente pakken i pakkeshoppen. Medbring legimitation og pakkenummer. Har du valgt GLS levering til din private adresse er det vigtigt, at der er nogen hjemme i dagstimerne eller at du har en flexordning.

Har du ikke modtaget din pakke, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enten GLS eller PostNord..

GLS
Tlf: 76 33 11 11
E-mail: kundeservice@gls-denmark.com

PostNord.
https://www.postnord.dk/kundeservice

Forsøgt levering
Vi sender dig et tracking nummer via e-mail når pakken forlader vores lager. Dette kan du bruge til, at følge din pakke så du kan se hvilken dag den leveres. Er buddet gået forgæves kan du afhente din pakke i pakkeshoppen.

Skulle pakkesedlen, mod forventning, mangle i din postkasse, kan du stadig afhente pakken på dit lokale posthus mod fremvisning af gyldigt ID og dit pakkenummer.

Salg til udlandet

Vi sælger ikke til udlandet.

Transportskade og andre reklamationer

Skulle du mod forventning modtage en transportskadet pakke eller du opdager en skade på produktet. Skal det anmeldes indenfor 24 timer, fra modtagelse af pakke. Anmeldelsen bedes sendes via vores Transportskade skema, som vi sender på mail til dig.

Send følgende til kims-kaffe via mail:
•Foto af kasse udvendig
•Foto af kasse indvendig
•Foto af skade

DERFOR: Modtager du en pakke med synlige skader – opfordrer vi dig til at nægte modtagelse. Pakken sendes tilbage til os og vi opretter sagen med transportøren.

Lagerstatus

Ved hver vare fremgår det hvor lang leveringstid der forventeligt er på varen. Normalvis er de fleste varer lagervare og kan leveres inden for 1-3 hverdage.

I tilfældet af udsolgte varer, vil alle berørte kunder blive kontaktet hurtigst muligt. Husk altid at læse leveringstiden samt eventulle kommentarer, på de enkelte produkter.

Kontakt os

Vi kan altid kontaktes via vores kontaktformular eller via vores email: mail@kims-kaffe.dk

På hverdage mellem kl. 16-20 besvarer vi normalt henvendelser inden for tre timer, uden for åbningstiden kan du dog også være heldig at få et hurtigt svar.

Telefon

Er du i tvivl om hvilken maskine du skal vælge eller har du andre spørgsmål, kan vores kundeservice altid kontaktes på 61 39 16 77, der sidder medarbejdere klar til at hjælpe dig på hverdage kl. 16-20.

Priser

Alle priser på kims-kaffe.dk er inklusiv moms, medmindre andet er oplyst. Er der fragt på varen fremgår det i indkøbskurven når du har lagt varerne i kurven. Husk der er fri fragt på alle ordrer over 699,- ved levering til nærmeste pakkeshop.

Alle priser er dagspriser og opdateres løbende.

Sådan handler du

Handler du via vores webshop, foregår alt automatisk, og vi behandler ordren lige så snart du har gennemført den.

Der er altså aldrig langt fra ønske til produkt.

Så nemt er det:
1.Vælg det produkt du ønsker
2.Klik på knappen “Læg i kurven”
3.Vælg hvilken leveringsform du ønsker og indtast dine oplysninger
4.Betal med dit kreditkort direkte i shoppen
5.Du modtager nu din vare hurtigst muligt, normalvis inden for 1-3 hverdage.

Salgs- og leveringsbetingelser

Du kan altid finde vores gældende forretningsbetingelser her, hvoraf salgs- og leveringsbetingelserne fremgår. Disse skal også godkendes ved køb

Retur og reklamationer

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Reklamationsretten er begrænset på de naturlige slidedele på espressomaskiner og kværne. Der skal reklameres inden for rimelig tid efter, at du har opdaget manglen ved varen.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Som virksomhed har du 6 måneders garanti og 6 måneders reklamationsret.

Opstår der problemer med dit produkt, bedes du kontakte os med det samme fejlen opstår via vores serviceformular. Herefter vil vi straks kontakte dig og aftale det videre forløb. Serviceformularen skal udfyldes før vi kan behandle din reklamation.

Ved afhentning af formodet berettiget reklamation betinger vi os at varen er i original emballage da vi ikke tør tage ansvaret for transport i alternativ emballage. Hvis du ikke har original emballage bedes du selv indsende maskinen til service og vi vil, hvis reklamationen er berettiget, godtgøre rimelig fragtudgift (49kr). Er reklamationen ikke noget der falder indenfor reklamationsretten, men i stedet noget som kan henføres til manglende vedligeholdelse eller fejlagtig brug vil fragtudgiften ikke blive godtgjort og har vi afhentet produktet på adressen vil fragtudgiften blive fratrukket sammen med reparationsudgiften.

Vedrørende sliddele og slidtage: Ingen sliddele er reklamationsberettigede, hverken i den 6 måneders garantiperiode eller den 24 måneders reklamationsperiode. Pakninger, o-ringe, forkromning på portafiltre mm. hører under sliddele.

Når du ønsker at reklamere over et produkt, skal der medsendes udfyldt serviceskema og kopi af købsfaktura.

Varen skal indsendes til vores adresse: (kun efter forudgående aftale)
Kims-kaffe
Bjergmarken 49,1,tv
4300 Holbæk
Mrk.: Reklamation

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav, uden omdeling eller lignende.

Husk varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, det er derfor altid en god ide at gemme den originale emballage. Rigtig Kaffe indestår ikke for transportskade ved returnering. Det er alene en sag mellem forbruger og dennes transportør.

Såfremt kims-kaffe ved modtagelse af en reklamation ikke kan forefinde fejl på varen, vil kunden ikke blive godtgjort varens værdi. Det er derfor vigtigt at du som kunde beskriver fejlen så korrekt som muligt overfor os. Hvis en vare indsendes til service og vi ikke kan konstatere fejl på produktet, ser vi os nødsaget til at fakturere kunden for et undersøgelsesgebyr til dækning af teknikers arbejdstid.

Fortrydelsesret

Du har som forbruger altid 14 dages fortrydelsesret når du handler online på www.kims-kaffe.dk.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives via mail (mail@kims-kaffe.dk), I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Ved køb af et pakketilbud kan du kun vælge at fortryde hele ordren og ikke blot en del af en pakke. En pakke kan eksempelvis bestå af en stempelkande og en kaffekværn til en samlet pris - dvs du kan ikke fortryde en sampak halvt. Sendes kun en del af pakken retur, vil de øvrige varer blive faktureret til fuld pris. Hvis ordren ved returneringer beløbsmæssigt kommer under grænsen for fragtfri, vil fragtprisen blive fratrukket refunderingen, da vi kun tilbyder fragtfri levering over 699kr.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig skriftlig meddelelse om dette.

Køber man en maskine online og den ibrugtages, så kan man stadig fortryde den, men max antal kopper, der må brygges er 20 stk. Værdiforringelse vil minimum være 30% af maskinens pris, dog med en minimumspris på 1500kr i værdiforringelse.

Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage - herunder espressomaskiner, kaffekværne, kaffemaskiner, elkedler, ismaskiner, tilbehør og lignende produkter, der leveres i en tilhørende emballage. Emballagen skal derfor altid sendes med retur, for at betingelserne for at udøve fortrydelsesretten er opfyldt.

Ved returnering er det vigtigt, at du sender produktet som pakke med Track and Trace nummer, så pakkens rejse kan spores.

Varer undtaget fortrydelsesretten
Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:
1.Levering af alle former for fødevarer og drikkevarer
2.Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt
3.Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen, dvs har et produkt været taget i brug, tages det ikke retur.
4.Aftaler om specifikke hastende reparations- eller vedligeholdelsesarbejder hos forbrugeren, som denne på forhånd udtrykkeligt har anmodet om

Du mister din fortrydelsesret, hvis du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årssager ikke er egnet til at blive returneret.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi betalingen til det betalingsmiddel, der er anvendt ved bestilling (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form som vi tilbyder, samt gebyromkostninger til Mastercard, Diners, Visa, Dankort mv.), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Ved refundering til en anden konto fratrækkes et gebyr på 250kr.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur og besigtiget den.

Uåbnede og ubrugte varer refunderes 100%. Er varen taget i brug eller behandlet således, at der forekommer en værdiforringelse vil denne ikke blive refunderet. Værdiforringelsen vil blive vurderet i hvert enkelt tilfælde. I værdiforringelsen vil der også blive indregnet omkostninger til professionel rengøring af produktet. Værdiforringelsen vil altid udgøre mindst 30% af købsprisen og mindst 1500kr.

Erhvervskunder
For erhvervskunder er der ingen fortrydelsesret, medmindre andet skriftligt er aftalt mellem kunden og kims-kaffe. Som erhvervskunder betragtes private virksomheder, offentlige institutioner, foreninger, fonde og selvejende institutioner.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til: (Kun efter forudgående aftale)
Kims-kaffe
Bjergmarken 49,1,tv
4300 Holbæk

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og sende den retur på ovenstående adresse.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Der debiteres 99kr i returfragt ved ikke afhentede varer i pakkeshoppen. Dette er prisen på fragten tilbage til os.

Det er ikke et krav, men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.

Klagemulighed

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til kims-kaffe pr. telefon eller mail og vi vil straks behandle din klage. Skulle vi mod forventning ikke kunne finde en løsning på dit problem, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus.

Ombytning

Har du fået en gave du ønsker at bytte vil vi hellere end gerne hjælpe dig og bytter med et smil.

Hvis du ringer eller skriver til os vil vi meget gerne hjælpe dig med at finde en ny vare og vil bytter også gerne til et elektronisk gavekort der svarer til varens værdi.

Adressen er: kims-kaffe . Bjergmarken 49.1,tv 4300 Holbæk

Handel via EAN nummer

Alle offentlige virksomheder og instanser kan handle via EAN nummer, alt der skal gøres er, at tage kontakt til os, så sørger vi for alt det administrative.

Ved EAN fakturering pålægges et gebyr på 99,00 ex. moms for den administrative håndtering.

Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.
Personoplysningerne registreres og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være, hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på ovenstående mailadresse.